Alvorligt syge og døende - og de pårørende - har brug for hjælp til at planlægge de sidste måneder, uger og døgn. Sygeplejersker med speciale i privat sygepleje til alvorligt syge og døende har udarbejdet en vejledning, så også døden kan blive en god oplevelse.

Måske, en dag, er livet ikke længere en selvfølge. En uhelbredelig sygdom har stillet sig på tværs i den tilværelse, man troede, man kendte så godt. Hvad gør man?

Sygeplejerskerne Johanne Holm og Elisabeth Hørlyck driver virksomheden HH Sygepleje Aps, der tilbyder privat sygepleje til alvorligt syge og døende i patientens eget hjem. De og deres medarbejdere ved, at de fleste danskere står uforberedte og rådvilde, når uhelbredelig sygdom rammer dem selv eller en nær pårørende.

På baggrund af mange års professionelle erfaringer med at passe uhelbredeligt syge og døende har HH Sygepleje derfor udarbejdet en vejledning, som patienten og de pårørende kan navigere efter i den svære tid, når håbet om helbredelse er opgivet.

- Døden er demokratisk, for den finder os alle, men døden er også en personlig oplevelse for hver af os. Derfor kan døden og forløbet, der fører frem til den, ikke sættes på facitliste. Alligevel mener vi, at vores lille liste med gode råd vil kunne være en nyttig hjælp for den døende og den nære familie, så også døden bliver en god oplevelse, siger Johanne Holm.

På listen står blandt andet:

Tal om muligt åbent om det forestående i familien. Aftal med familien, hvor du gerne være den sidste tid - eget hjem, hospice eller sygehus. Hvem af de pårørende skal være hos den døende i den sidste tid, hvis han eller hun vælger at forblive i hjemmet? Overvej, om man eventuelt ønsker kontakt til præst eller psykolog som samtalepartner eller støtteperson.

Tal med kommunen om muligheden for, at en eller flere pårørende kan få plejeorlov, som i øvrigt kan deles. Plejeorlov betyder ikke, at man skal varetage plejen, men at man skal være praktisk til rådighed.

Det er ikke let at passe en syg og døende pårørende. Man er 'på' 24 timer i døgnet både fysisk og mentalt. Skal de pårørende have aflastning på deltid eller fuldtid, så de i den sidste tid kan koncentrere sig om at være pårørende og ikke sygepassere?

Hvilke personalegrupper kan hjælpe? Ønsker den døende, at hjemmeplejen skal ind i billedet, eller ønskes privat sygepleje på fuld tid eller deltid til at varetage pleje, medicinering, omsorg og samtaler?

Egen læge eller speciallæge bør involveres fra begyndelsen af forløbet, så der er styr på den medicinske behandling og behandlingen af smerter, kvalme, maveproblemer, angst mv.

Hvem kan gøre den syge tryg ved at være i eget hjem trods svær sygdom? Hvem skal have det overordnede, daglige, professionelle ansvar for pleje, medicinering mv?

Hvis man har en kapitalpension skal den måske udbetales? Er man berettiget til engangssum fra forsikring ved kritisk sygdom? Visse sundhedsforsikringer dækker pleje ved sygdom i sidste fase (terminal pleje). Der er mulighed for legat fra Kræftens bekæmpelse, hvis der økonomisk er indikation herfor.

Kræftrådgivninger findes i alle regioner. Find jeres nærmeste rådgivning på nettet. Her kan både den syge og de pårørende få samtale og hjælp. Netrådgivning www.cancer.dk vedr. sociale rettigheder. Kræftlinien
80 30 10 30 har åbent hverdage 9-21 weekend 12-17. Telefonisk rådgivning.

Flere oplysninger fås hos Johanne Holm, HH Sygepleje, på telefon 24 59 81 82
Mail: info@hhsygepleje.dk     www.hhsygepleje.dk